Windows' MIDI-mapper ************************************************** MIDI-mapperen bruges som et filter for alle MIDI-afspilninger under Windows 3.1. Den dirigerer MIDI-data til de(n) valgte MIDI-port(e) men kan desuden en del smarte tricks. Mange disketter (SMF-disks) med GM-filer vil f.eks. have musikken doblet, så den både ligger på MIDI-kanal 1-10 og på MIDI-kanal 11-16. Har man en Extended Level Synthesizer (som f.eks. en Roland) kan man indstille MIDI-mapperen til at filtrere MIDI-kanal 11-16 fra ved at definere disse porte til "None". MIDI-MAPPEREN OVERSÆTTER OGSÅ MIDI-mapperen kan også arbejde med lydmoduler, der ikke overholder GM-standarden. Et lydmodul kan f.eks. i stedet for GM-systemets vibrafon på programplads (Patch) 11 have en vibrafon på programplads 98, og så omdirigerer MIDI-mapperen et ønske om plads 11 til plads 98. Desuden er denne vibrafon måske lidt svagere end den tilsvarende i GM, men så kan man sætte volumen i MIDI-mapperen til f.eks. 132. Endelig kan man omdirigere enkelttoner til en anden plads. Det er især nyttigt på MIDI-kanal 10, hvor trommerne holder til. Her ligger der een tromme på hver tangent, og hvis afsender og modtager ikke er enige, kan rocktrommerne pludselig blive spillet på pauke, maracas og bongotrommer. I "Key Map" kan hver enkelt tangent-nummer dirigeres hen hvor man vil, f.eks. en oktav op (+12 halvtoner): Windows MIDI-mapper bruges af de fleste Windows-programmer til at ekspedere MIDI-data videre ud til MIDI-driver og derefter til MIDI-interface og lydmodul. Men MIDI-mapperen kan også omdirigere programskift og trommepositioner, hvis du (endnu) ikke har et GM-modul, men gerne vil afspille GM-data. MIDI-MAPPEREN SKAL "NULSTILLES" TIL GM-MODULER Hvis man nu har anskaffet sig et GM-modul, så skal man selvfølgelig ikke oversætte hverken kanaler, programskift eller Key Maps.